Video : Tipsbladet
Landshold

På bænken til daglig: Offensivduo nyder spilletid på U21-landsholdet

Jacob Bruun Larsen og Andreas Skov Olsen nyder at få spilletid på U21-landsholdet, når de sidder på bænken i deres klubber.

Da det danske U21-landshold besejrede Nordirland torsdag aften, spillede både Andreas Skov Olsen og Jacob Bruun Larsen hele kampen. 

Det er ellers ikke noget, de har gjort meget for deres respektive klubhold i denne sæson. Efter gennembruddet i FC Nordsjælland i sidste sæson skiftede Andreas Skov Olsen nemlig til italienske Bologna, og her har han hidtil kun fået fire korte indhop.

Læs også:EM-kval: Jon og Åge går efter alle tre point

Samtidig er Jacob Bruun Larsen, der brød igennem i Dortmund i sidste sæson, også startet på bænken i alle tyskernes kampe i denne sæson, og han er blot blevet skiftet ind seks gange.

Og når det er knapt med spilletiden på klubplan, er det dejligt at få fuld tid for U21-landsholdet, indrømmer Andreas Skov Olsen.

Læs også:Positive problemer: Hareide tvunget til at skuffe forsvarsspillere

- Det er rigtig dejligt, når man ikke får super mange minutter i klubben, at man kan komme hjem og spille 90 minutter, forklarer Andreas Skov Olsen til TV2 SPORT, mens Jacob Bruun Larsen også kalder det ”rigtig fedt”.

Både 19-årige Andreas Skov Olsen og 21-årige Jacob Bruun Larsen kan få endnu mere spilletid mandag, når U21-landsholdet møder Finland i kvalifikationen til U21-EM. Den kamp spilles mandag klokken 18.00.

Læs også:Jakob Poulsen startede inde i debut for sin nye klub

Læs også:Fjendetjek: Dygtig schweizisk stopper kan gøre ondt på Danmark

Læs også:Dolberg: Vi skal have alle tre point