Video : Tipsbladet
Landshold

Norge raser: Rumænien havde 30.000 tilskuere til lukket kamp

Tirsdagens opgør mellem Rumænien og Norge skulle være afviklet for lukkede døre, men der dukkede 30.000 op.

Tirsdag spillede Norge og Rumænien uafgjort på Arena Nationala i Bukarest, og det skete foran cirka 30.000 tilskuere i den rumænske hovedstad. 

Der burde reelt ikke have været nogen. 

Læs også:Rascisme: Norge er klar til udvandre fra banen i skæbnekamp

UEFA idømte Rumænien til at spille kampen mod Norge for tomme tribuner, fordi opgøret mod Malta i september var genstand for racistiske tilråb fra hjemmepublikummet, men ifølge reglerne kan børn under 14 år komme ind, så det vrimlede med børn på stadion i Bukarest tirsdag aften. Børn skal som bekendt ledsages af minimum én forælder, og på den måde endte der med at være rigtig mange tilskuere til kampen. 

Det er man mildt sagt utilfredse med i Norge, der nu vil rette en henvendelse til UEFA.

Læs også:Korsbåndet røg for tredje gang: Uvirkeligt, uforklarligt og meningsløst

- De lukker både børn og voksne ind. Der er ingen straf, så det er bare en parodi. Det er en stor joke. Det er helt utroligt, at de kan få lov til sådan noget, siger Per Joar Hansen, der er assisterende norsk landstræner, til Adresseavisen.

Opgøret mellem Rumænien og Norge endte 1-1, og dermed har nordmændene reelt udspillet deres rolle i EM-kvalifikationen. 

Læs også:- Lægen sagde, at hvis jeg lagde mig til at sove, var jeg måske ikke vågnet igen

Læs også:- De dårlige oplevelser var værre, fordi jeg var fodboldspiller

Læs også:Dansk back scorede i første Schweiz-kamp: Det kommer jeg aldrig til at glemme