Video : Tipsbladet
Landshold

Landsholdsstopper: Får et år mere til at spille mig i startopstillingen

Joachim Andersen kan se positive ting ved, at sommerens EM-slutrunde er blevet udskudt.

Mens det for det nogle kan ødelægge deres chancer for at komme med til EM, ser Joachim Andersen positive ting ved, at slutrunden er blevet udskudt et år. Det fortæller han til DR.

Forsvarsspilleren har spillet blot en enkelt landskamp, syv minutter i en venskabskamp mod Luxembourg, men med sine blot 23 år er der fortsat masser af udviklingspotentiale i Lyon-danskeren.

Læs også:Frankrig følger trop: Ingen fodbold i et par uger

Og det kan altså komme Andersen til gode, selv om han lige nu ærgrer sig over, at EM først afvikles næste sommer.

- Det er svært at holde sig skarp, når man ikke ved, hvornår vi skal i gang igen. Jeg indstillede mig meget tidligt på, at vi ikke kom i gang igen lige med det samme, så på den måde er jeg i hvert fald sluppet for at blive skuffet. Jeg havde selvfølgelig også glædet mig til EM, men omvendt ser jeg det nu, som om jeg har fået et helt år ekstra til at spille mig i startopstillingen, siger han til DR.

Læs også:Coronavirus: Skal holde 1,5 meters afstand: Dansker har lige spillet kamp

Joachim Andersen har spillet 30 kampe for Lyon i denne sæson.

Læs også:Medie: Juventus arbejder på Ronaldo-forlængelse

Læs også:Landsholdsspiller skulle have mødt Juventus: Det er en sindssyg situation

Læs også:Erik Rasmussen afslører: Dårligt forhold til Vendsyssel-formand