Video : Tipsbladet
Landshold

Landsholdsspillerne får millionbonus for EM-deltagelse

Traditionelt set går en tredjedel af DBU's præmiepenge fra slutrunder til spillerne, men de nærmere detaljer er ikke på plads endnu. Unionen indkasserer 69 millioner kroner bare for at kvalificere sig.

Der er især én ting, der kan gøre forskellen på underskud og overskud, når DBU's gør regnskabet op hvert år: hvorvidt herrelandsholdet har været til en slutrunde. Det er en af unionens mest lukrative indtægtskilder.

Pengene kommer dels i form af præmiepenge, dels i form af tv-indtægter og eksempelvis øget merchandise. UEFA uddeler eksempelvis 69 millioner kroner til alle 24 deltagende lande, som tipsbladet.dk fortalte i sidste uge.

Læs også:EM forgylder dansk fodbold: Landsholdet tjente rekord-millioner mandag

De spillere, der har bragt Danmark til slutrunden, får som regel omkring en tredjedel af pengene.

- Der går noget til spillerne, til udgifter og til DBU. Historisk set har det været cirka en tredjedel i hver pot, men det er ikke regnet ned i detaljen endnu i denne omgang. Først de næste dage går vi hardcore ned i detaljerne, siger DBU's konstituerede administrerende direktør, Kenneth Reeh, til Ritzau.

Læs også:Mandagsgyser i Dublin var den næstmest sete landskamp på Kanal 5

De penge, som Reeh og co. skal fordele, kan desuden mangedobles, alt afhængig af hvordan landsholdet klarer sig til selve slutrunden. De forskellige beløb fremgår af denne tabel:

Det vil sige, at der er 254 millioner kroner at hente, hvis Danmark går gennem EM med lutter sejre. 

Mindre kan også gøre det, og de 70 millioner kroner falder til dels på et tørt sted. DBU kom ud af 2018 med et samlet underskud på 10 millioner kroner, selv om det altså var VM-år, og unionen forventer yderligere 1 million i underskud i 2019.

Læs også:Det føles anderledes for Eriksen: Jeg nævnte det i badet

Læs også:Dansk EM-kvalifikation ærgrer svenskere: Det er en skam

Læs også:Stor interesse, men få billetter: Sådan kommer du til EM i Parken