Få begivenheder kan samle danskerne, som når landsholdet spiller store slutrunder. Men EM 2020 byder ikke kun på store sportslige og sociale oplevelser for millioner af danskere. Det indbringer også DBU store beløb.
Præmiepengene ved den forestående slutrunde er rekordstore. De i alt 2,8 milliarder kroner er for eksempel 23 procent mere end ved slutrunden i Frankrig for tre år siden. UEFA udbetaler 9,25 millioner euro - lige knap 70 millioner kroner - til alle hold, der kvalificerer sig.
Læs også:Optakt: Danmark - Gibraltar
Derudover er der millioner af kroner at hente, hver gang landsholdet vinder eller spiller uafgjort i gruppespillet. For hver knockoutrunde holdet når, indkasserer det yderligere millioner.
Se hele oversigten over de forskellige beløb her.
Læs også:Eriksen om bænkpladser i Tottenham: Jeg synes, jeg skal spille hver gang
Det vil sige, at der er 254 millioner kroner at hente, hvis Danmark går gennem EM med lutter sejre.
Mindre kan også gøre det, og de 70 millioner kroner falder til dels på et tørt sted. DBU kom ud af 2018 med et samlet underskud på 10 millioner kroner, selv om det altså var VM-år, og unionen forventer yderligere 1 million i underskud i 2019.
Af de præmiepenge, som landsholdet indkasserer for sin deltagelse i slutrunden, går en portion til spillerne. Resten fordeler DBU til blandt andet projekter rundt om i fodbold-Danmark.
- DBU får desværre ikke alle pengene, for der er også nogle spillere, der skal have nogle penge, og der er en masse udgifter forbundet med at skulle være med til en slutrunde. Men det vil betyde mange millioner for DBU, sagde fodbolddirektør Peter Møller i optakten til Irland-kampen på Kanal 5.
- Spillerne er blevet skudt i skoene, at de er grådige, men hvis vi ikke havde dem, ville vi aldrig få penge til at putte i bredden.
Læs også:Uheldige Nørgaard er tilbage på landsholdet: Det har været en rutsjebanetur
Læs også:Dansk landsholdsspiller angrebet af fans: Jeg var bange
Læs også:Landsholdet bliver i Parken: Jeg kan end ikke forestille en anden hjemmebane