En jævnbyrdig gruppe E kunne lørdag blive endnu mere spændende, da Kroatien og Slovakiet lørdag tørnede sammen.
Kroatien havde dog mulighed for at kvalificere sig til sommerens EM med en sejr, mens Slovakiet med en sejr kunne stille sig i en yderst fordelagtig position inden sidste gruppekamp.
Og ganske overraskende var det gæsterne for Slovakiet, som tegnede sig for opgørets scoring.
I det 32. minut tæmmede Robert Bozenik bolden i det kroatiske felt, og med stor kølighed fik han passeret Dominik Livakovic, som var prisgivet i situationen.
Læs også:Ny verdensrangliste: Danmark holder Tyskland og Italien bag sig
Pludselig blev det nervøst for de kroatiske favoritter, men på fire minutter gode minutter efter pausen fik man vendt opgøret.
I det 56. minut var det Nikola Vlasic, der udlignede ovenpå en forrygende solotur, og bare fire minutter senere fik Bruno Petkovic headet 2-1-scoringen. Angriberen pandede et hjørnespark fra Luka Modric i mål.
Så måtte Slovakiet igen op og jagte, og denne opgave blev efter 69 minutter markant sværere for gæsterne. Robert Mak blev nemlig tildelt sit andet gule kort og måtte forlade banen.
Opgaven viste sig også at blive for svært for Slovakiets ti mand, og Ivan Perisic fik udbygget til 3-1 efter 74 minutter.
Læs også:FCK: Vi skal hurtigere identificere interessante spillere i Skandinavien
Således var også cifrene ved slutfløjt, og Kroatien har derfor 17 point efter otte kampe.
Dermed er kroaterne endda sikre på at vinde gruppen, hvor Ungarn, Wales og Slovakiet følger efter med henholdsvis 12, 11 og ti point.
Slovakiet er nu afhængige af, at Wales og Ungarn spiller uafgjort i den sidste gruppekamp. Desuden skal man selv vinde over Azerbaijan.
Læs også:Superliga-profiler tæt på historisk EM: Jeg begyndte at tænke "fucking h...
Læs også:Hareide før afgørende slag i Irland: Jeg mangler bare at opleve et EM
Læs også:Wales sejrede sikkert i Azerbaijan og holder liv i EM-drømmen