Det er vind eller forsvind for det irske landshold, når det på mandag møder Danmark hjemme i Dublin. Her kan Danmark nøjes med uafgjort og sikre sig billet til den kommende EM-slutrunde, der blandt andet spilles i Danmark, mens Irland altså skal have en sejr for at indløse billet.
Og på toårsdagen for Danmarks imponerende sejr på 5-1 ude over Irland, der sikrede Danmark en billet til VM, spillede Irland testkamp mod New Zealand og fik kamp i benene inden mødet på mandag. Irland, der stillede med en del reserver, vandt opgøret over 3-1 over Winston Reid og New Zealand.
Læs også:Irsk landstræner før testkamp: Jeg kommer ikke til at blive snydt
Landstræner Mick McCarthy er tilfreds med Irlands optakt til kampen.
- Fire debutanter. Fire spillere, som nu har været involveret i en sejr. Tre spillere har scoret deres første landsholdsmål. Kommer det til at få betydning for måden, vi spiller på mod Danmark? Jeg er ikke sikker. Men jeg tror, det kommer til at gøre en forskel i forhold til, hvordan folk ser på holdet, og positivitet kan kun være godt.
Læs også:17-årig angriber starter for Irland: Han er en skarp og intelligent spiller
- Jeg er tilfreds. Jeg synes, vi spillede noget god fodbold i første halvleg, selv om jeg kunne se deres mål komme, fordi vi havde meget boldbesiddelse uden at gøre meget med den. Vi var bedre i anden halvleg, og det kunne være blevet mere, siger Mick McCarthy.
Irlands landstræner gav blandt andet debut til Tottenhams bare 17-årige angriber Troy Parrott, der bare har spillet én førsteholdskamp for "Spurs". Parrott spillede lidt mere end en time, og han leverede en godkendt indsats, selv om man også godt kunne se, at han kun er teenager.
Parrott er næppe involveret i opgøret mod Danmark på mandag.
Læs også:Premier League-spiller misser skæbnekamp mod Danmark
Læs også:Optakt: AGF - SønderjyskE
Læs også:SønderjyskE-spiller indkaldt til landsholdet: Skal vise vejen for Danmark