Ingen hjælp til Danmark: Schweiz blander sig i toppen af gruppen
Foto: Getty Images
Landshold

Ingen hjælp til Danmark: Schweiz blander sig i toppen af gruppen

Danmarks vej til EM blev ikke kortere efter, at Schweiz tog alle tre point hjemme mod Irland.

Før Schweiz’ kamp mod Irland var der tvivl om, hvorvidt kampen overhovedet kunne gennemføres.

Kraftig regn havde nemlig øset ned på banen gennem det meste af dagen. Et par timer før kampen var sat til at begynde, kunne inspektørerne dog godkende banen og alt fortsatte som planlagt.

Desværre for Danmark var Schweiz klart det bedste hold. Allerede efter et kvarters spil, bragte Haris Seferovic Schweiz i front på et fint skud udenfor feltet.

Irland var på intet tidspunkt i nærheden af at finde nøglen til den sweiziske bankboks.

Til gengæld havde Schweiz alle muligheder for at score til 2-0 på et straffe, som Ricardo Rodriguez brændte.

Straffet kom efter en situation, hvor irske Seamus Coleman havde hånd på bolden. Det kostede Everton-spilleren hans andet gule kort, og han måtte dermed forlade banen.

I overtiden lykkedes det Schweiz og få lukket kampen til 2-0.

Dermed står Schweiz pludselig godt i gruppen. Og nu skal Danmark have fire point i de sidste to kampe i gruppen, hvor danskerne møder Gibraltar og Irland.

Irland har 12 point efter syv kampe, Danmark det samme efter seks, mens Schweiz har 11 efter seks kampe.