Det blev lige lovlig spændende, da Danmark lykkedes med at hive det nødvendige uafgjorte resultat med hjem fra Irland. Her var Danmark under pres i store dele af kampen, og særligt efter Irland fik udlignet Martin Braithwaites scoring til 1-0.
Læs også:Assist-kongen Dalsgaard: Vi går da efter at vinde hele lortet
Et af få personlige lyspunkter på en svær dansk aften var forsvarsspilleren Mathias 'Zanka' Jørgensen, og efter kampen var han umådelig tilfreds med resultatet, men slet ikke med måden, det kom på.
- Vi var slet ikke lige så rolige på bolden, som vi plejer at være, og vi var slet ikke lige så dygtige til at få sat vores spil, så det blev en kamp på deres præmisser, og det var ikke godt nok, og det er vi alle sammen bevidste om, siger 'Zanka' ifølge Ritzau og fortsætter:
Læs også:Ærgerlig irsk kaptajn: Vi var det bedste hold
- Hvis det ikke var, fordi vi stod her og var kvalificeret til EM, så ville vi stå og være irriterede over, at vi ikke havde mere ro på, når vi havde bolden. Men det kan vi være ligeglade med lige nu, afslutter han.
Læs også:Hareide vader i succes med landsholdet: Fik aldrig en begrundelse af DBU
Læs også:Eriksen jubler over EM: Havde været en pinlig måned, hvis vi ikke var med
Læs også:Lykkelig Poulsen: Tager gerne sådan en lortekamp med