Hjulmand: Det ville være et nemmere liv uden landstræner-job
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Landshold

Hjulmand: Det ville være et nemmere liv uden landstræner-job

Jobbet som dansk landstræner er ikke uden konsekvenser ifølge Kasper Hjulmand.

Kasper Hjulmand har erstattet Åge Hareide som ny dansk landstræner, men det prestigefulde job kan også have en bagside af medaljen.

Det fortæller han til B.T.

- Hvor meget kommer det til at gå ud over mine børn, at deres far er landstræner? Det ville være et meget nemmere liv for dem, hvis jeg ikke havde været det. Jeg tror også, der kan være nogle omkostninger forbundet med det, som, jeg ikke håber, kommer til at ske i for stor en grad. Det er også en bekymring, jeg har, hvor meget det kommer til at fylde for dem, siger landstræneren.

Læs også:Hjulmand: Det havde været langt bedre for mig, hvis Hareide fik EM med

Hjulmand skulle have overtaget landstræner-jobbet efter årets EM, der skulle være afsluttet midt i juli. Men på grund af coronakrisen er EM blevet udskudt til næste år.

Derfor fik den tidligere FC Nordsjælland-cheftræner jobbet før tid, men for sin egen skyld ønskede han, at Hareide kunne få EM med.

Det er endnu uvist, hvornår Hjulmand får sin første kamp som dansk landstræner.

Læs også:Ny landstræner overvejer at benytte en bredere skare af spillere 

Læs også:Hjulmand: Skal være meget dygtig for at komme på landsholdet fra Superligaen

Læs også:Hjulmand drømmer om at stå med EM-pokalen næste år

Læs også:Åge Hareide: Jeg har helt sikkert lyst til at fortsætte