Det danske fodboldlandsholds står lige nu mellem de to altafgørende playoff-kampe mod Irland om billetter til VM i Rusland til sommer. Hjemmekampen i Parken endte 0-0, som giver et ret lunkent udgangspunkt til returkampen.
Den bliver spillet på tirsdag i Dublin, og her regner Danmarks landstræner Åge Hareide ikke med, at Irland bliver et andet hold end det man så lørdag aften. Derfor regner han også en en kamp med få mål, hvor ét enkelt dansk mål kan blive nok til at komme med.
Sådan lyder det fra Hareide i et interview med BT.
- Laver vi et mål, tror jeg næsten, jeg kan garantere, at vi skal til VM. De er ikke stærkere hjemme, end de er ude. Derfor har vi lige så store chancer i Dublin som i Parken, siger Åge Hareide.
Et udebanemål tæller mere, og derfor vil Danmark med et tænkt resultat på 1-1 tirsdag gå videre på reglen om flest scorede udebanemål, og så er Danmark altså klar til at booke plads ved VM-slutrunden i Rusland.
Hareide fortæller desuden også, at det er meget sjældent, at Irland scorer to gange i samme kamp, og det er samtidig også noget, som Irlands landstræner Martin O'Neill skulle have i baghovedet, lyder det fra den danske landstræner.
Returkampen tirsdag spilles klokken 20.45, og den sendes direkte på Kanal 5.
Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?
Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?
Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.
Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.