Åge Hareide skulle have rundet sin tid som dansk landstræner af med et EM i Danmark til sommer, men det er som bekendt blevet udskudt til 2021, og så bliver det ikke med nordmanden på sidelinjen.
Lige nu er det også uvist, om det overhovedet bliver i Danmark.
DBU har endnu ikke meldt ud, om man beholder EM-værtsskabet, og unionens formand Jesper Møller fastslog i sidste uge over for bold.dk, at det er 50/50, om København forbliver værtsby for slutrunden eller ej.
Læs også:Rystet Kasper Schmeichel: At misse EM vil være en katastrofe
Skulle det ende med, at tommelfingeren vender ned, vil det være en kæmpe skam, lyder det fra Åge Hareide.
- Det vil være skrækkeligt for de danske spillere, dansk fodbold og ikke mindst de danske fans, hvis vi ikke får et EM i København. Spillerne har knoklet hårdt for det, og jeg tror også, de danske fans glæder sig meget til at kunne spille tre kampe på hjemmebane ved en slutrunde. Den mulighed kommer aldrig igen. Det skal DBU gøre alt for, og det er jeg sikker på, de gør, siger den tidligere landstræner til Viaplay Sport Live.
I sommeren 2021 er der også Tour de France-start i Danmark, og det er den helt store udfordring i forhold til EM.
Læs også:Knokler for EM i Danmark: Vi vil skabe en sommer, vi aldrig glemmer
- Der er nogle komercielle interesser, vil jeg tro. Men Tour de France arrangeres hvert eneste år, og et EM får Danmark aldrig igen, så det skal man gribe fat i og beholde for enhver pris, siger Hareide.
Se hele interviewet med Åge Hareide i videoen i toppen af artiklen.
Læs også:Michael Laudrup: Danmark må under ingen omstændigheder opgive EM
Læs også:FIFA vil indføre fem udskiftninger - skal gælde til og med EM
Læs også:Avis: EM i Danmark er truet på grund af manglende reklameplads