Irlands landstræner Mick McCarthy smed ekstra brænde på bålet op til den i forvejen afgørende EM-kvalifiaktionskamp mellem Irland og Danmark i Dublin mandag, da han mandag blev citeret for at sige, at Danmark ikke har respekt for Irland.
Den udmelding blev Danmarks landstræner Åge Hareide forholdt på søndagens pressemøde forud for kampen.
Læs også:Irsk landstræner utilfreds: Danmark har ikke nok respekt for os
- Først og fremmest, så tror jeg, at jeg tager den med Mick selv, og spørger ham, hvad han mente med det. Vores spillere har respekt for Irland. Jeg har selv sagt, at holdet ser godt ud, der velorganiserede, svære at slå og de spiller med meget hjerte, sagde Hareide på pressemødet, der blev sendt live på TV2 News.
Hareide tilføjede erfaringer med irske landsholdsspillere fra sin egen spillerkarriere.
Læs også:Schöne overvejer landsholdsstop: EM 2020 kan være en fed afslutning
- Jeg har selv spillet mod dem i 80’erne. Der var mange gode spillere på det hold. Jeg har haft irske holdkammerater og de var der altid i kampene. De giver altid 100 procent. Vores spillere kan ikke lide at spille mod Irland, og det betyder respekt. Hvis vi sagde, at vi elskede at spille mod Irland ville det være anderledes, sagde Hareide.
Danmark skal bruge et point mod Irland for at sikre sig en billet til sommerens EM-slutrunde.
Læs også:Efter pløjemark i Parken: Åge Hareide glæder sig over irsk hybridbane
Læs også:Legende til irske spillere: I kan blive helte mod Danmark