Video : Tipsbladet
Landshold

Hareide er tilbage efter sygemelding: Jeg havde det skidt undervejs

Den danske landstræner er tilbage på kontoret i DBU, hvor arbejdet frem mod den kommende landskamp mod Schweiz er i gang.

Det danske fodboldlandshold var uden sin chef senest, hvor det endte med en sejr over Gibraltar og uafgjort mod Georgien, men når Danmark møder Schweiz i næste landskamp, er Åge Hareide tilbage på trænerbænken.

Nordmanden, der har fødselsdag, havde første arbejdsdag i DBU mandag, efter han har været væk i noget tid på grund af en komplikation efter en knæoperation.

- Jeg har det fint nu. Jeg har fået fantastisk forplejning i løbet af de sidste halvanden måned. Professionel hjælp og dygtige folk omkring mig, så det sætter jeg stor pris på, men jeg havde det skidt undervejs, og specielt når der kommer to landskampe oven i det hele, så det var hårdt. Nu har jeg lagt det bag mig, og nu ser vi fremad, siger Hareide i en video, DBU har lagt på det sociale medie Twitter.

Læs også:Jon Dahl: Vi er klar favorit til at komme til EM

Den danske landstræner var ukampdygtig i halvanden måned, men nu er arbejdet startet forud for kampen den 12. oktober mod Schweiz. En kamp, der kan få ret afgørende betydning for Danmarks EM-muligheder.

- På en skala fra 0 til 10 er jeg på 10 i glæde over at være tilbage, for fodbold har været hele mit liv, og pludseligt bliver det og muligheden for at være sammenmed drengene taget fra mig. Jeg kan kun nå dem over telefonen, og det har været rigtigt hårdt. Det var første gang for min del, at jeg oplevede det. Når man først er uheldig, kan man ikke gøre noget ved det, så må man kigge fremad og vide, at der findes folk, der har det sværere end mig. Nu ser jeg bare frme til at komme i Parken og spille mod Schweiz, lyder det fra den danske landstræner.

Mens Hareide var sygemeldt, var det Jon Dahl Tomasson, der stod i spidsen for det danske hold.

Du kan se hele interviewet med Hareide, der er blevet 66 år, herunder.

Læs også:Jon Dahl efter storsejr: Jeg er stolt over at stå i spidsen for de her drenge

Læs også:Velfornøjet Jon Dahl: Vi har udviklet et vinderhold

Læs også:Tomasson savnede kreativitet af de danske spillere

Læs også:Åge Hareides problemer fortsætter: Misser også EM-kval-kamp mod Georgien