Gytkjær om sin succes: Jeg stresser ikke så meget mere
Foto: Getty Images
Landshold

Gytkjær om sin succes: Jeg stresser ikke så meget mere

Christian Gytkjær er langsomt kommet frem som en af Danmarks bedste angribere, og han fortæller nu, hvordan det er sket.

Christian Gytkjær er blevet en del af det danske landshold med udtagelser de tre seneste samlinger, og for den 28-årige angriber er det noget, der er kommet igennem at have gjort sig godt bemærket i polsk fodbold.

Det fortæller han om i et interview med B.T., hvor han kommer ind på sine styrker.

- Det går godt og har gået godt stødt stigende over mange år nu. Jeg synes, jeg har været stabil længe. Jeg har scoret tocifret hvert eneste år de seneste fem-seks år, siger han og fortsætter:

- Jeg er garant for mål, og jeg er blevet lidt mere stabil med årene. Jeg har sænket skuldrene en lille smule. Sådan er det ofte, når man bliver et par år ældre. Jeg stresser måske ikke lige så meget, som man er ung, hvor jeg skulle bevise mig, lyder det fra Christian Gytkjær.

Derudover peger han på, at ambitionerne ikke er udtømt efter landsholdsudtagelse. Han fortæller nemlig også, at han håber på, at han kan få scoret sit første mål for landsholdet, hvor det gerne skal være en situation, hvor han kommer ind og får prikket bolden det sidste ind.

Hos polske Lech Poznan fik han forlænget kontrakten for et par uger siden, og han har i sin tid hos dem  spillet 73 kampe for polakkerne, hvor han han har bidraget med 38 scoringer.

Dog lægger han ikke skjul på, at han også gerne vil prøve at skifte til et spændende sted, mens jernet stadig er lidt halvlunkent.