Gomes: Største overraskelse i mit liv
Illustration: DBU
Landshold

Gomes: Største overraskelse i mit liv

HB Køge- og Esbjerg-kendingen Eddi Gomes kalder OL-udtagelsen for sin kometkarrieres foreløbigt største overraskelse

Eddi Gomes var seriespiller, da HB Køge i 2013 hentede ham fra Herlev til 1. division. I Herfølge brugte han et år på at bevise sig, inden Esbjerg hentede ham til Superligaen i 2014, og Henen Yianye i 2015 hentede den nu 27-årige stopper til kinesisk fodbold for omkring et tocifret millionbeløb.

Her er han nu anfører for sit hold, og nu har han så kronet den meget specielle og ulige karrierevej med OL-udtagelse i sommerens turnering.

- Det er nok den mest overraskende ting i mit liv. Det havde jeg aldrig troet, at jeg ville opleve, siger midterforsvareren til dbu.dk, over for hvem han beskriver sin udvikling med en masse disciplin som forklaring.

- Min far gav mig mulighed for at satse alt, og det var fodbold eller skolegang. Jeg tror, at hårdt arbejde har været vigtigt, og at jeg har arbejdet stenhårdt for at være, hvor jeg er. Og det betyder bare, at der er mange, der kan gøre, hvad jeg har gjort, fortsætter han til fodboldforbundets hjemmeside.

27-årige Eddi Gomes er en af tre spillere, der er med på dispensation til slutrunden. Lyngbys Emil Larsen og Brentfords Lasse Vibe er de andre.