“Det nye” U21-landshold fik fredag aften sin ilddåb, da spanske Albert Capellas for første gang stod i spidsen for Danmarks udvalgte U21-talenter. Det skete i en træningskamp mod Ungarns U21-mandskab i Aalborg og det hele endte, som det startede, 0-0.
Udover Capellas ved sidelinjen bød startopstillingen på fire debutanter. I forsvaret spillede Silkeborg IF’s Frederik Alves Ibsen for første gang i U21-regi, mens midtbane bød på introduktionen af Ajax’ Victor Jensen og FC Nordsjællands Jacob Steen Christensen. Angrebet fik Heerenveen-angriberen Jens Odgaard debut.
Victor Nelsson spares idag, når U21-landsholdet løber på banen om kort tid i Aalborg. Start 11’eren byder derudover på en del nye ansigter herunder debutanten Victor Jensen, der bærer anførerbindet fra start🇩🇰⚽️ Følg #DANUNG direkte fra 18.20 på https://t.co/fC3puB8Oj2… #u21 pic.twitter.com/7n45WtskIb
— Fodboldlandsholdene 🇩🇰 (@dbulandshold) September 6, 2019
Debuten for Victor Jensen blev endda krydret med at midtbanespilleren fik anførerbindet på armen fra start.
Næste opgave for Capellas og de danske U21-drenge bliver mod Rumænien den 10. september. Det er i kvalifikationen til U21 2021 og bliver således Capellas første betydende kamp i spidsen for U21-landsholdet.