Eriksen og Schmeichel er enige: Irland-kampen er kæmpestor
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Landshold

Eriksen og Schmeichel er enige: Irland-kampen er kæmpestor

Kasper Schmeichel fastholder, at Danmark går efter sejren mod Irland mandag aften, og fremhæver, at han håber at nå sin anden store slutrunde med landsholdet.

Der er ingen tvivl hos to af de største danske landsholdsstjerner. Mandagens kamp mod Irland er en stor kamp for det danske landshold.

Det er blevet understreget hyppigt op til og gennem hele den indeværende landskampspause og igen på pressemødet forud for mandagens kamp i Dublin blev det slået fast.

Læs også:Hareide om irsk stikpille: Den tager jeg selv med ham

- Det er en kæmpekamp. Det handler om europæisk kvalifikation. For mig personligt vil det kun være min anden slutrunde, så det er en kæmpestor kamp. Og en kamp, som vi vil vinde, sagde Kasper Schmeichel på pressemødet.

Christian Eriksen stemte i.

Læs også:Schöne overvejer landsholdsstop: EM 2020 kan være en fed afslutning

- For mig er det det samme. Det er en meget stor kamp. Vi ved, hvor meget, det betyder at spille for landsholdet og at være til stede ved et EM. Og det vil være en stor ting at spille i vores eget land. Vi er nødt til at nå dertil, og for at gøre det skal vi have et resultat mod Irland, sagde Christian Eriksen.

Danmark skal bruge et point for at sikre sig en billet til sommerens EM-slutrunde, hvor der blandt andet skal spilles kampe i København.

Læs også:Irsk landstræner utilfreds: Danmark har ikke nok respekt for os

Læs også:Optakt: Irland - Danmark