England skuffede fredag fælt, da de for første gang i indeværende EM-kvalifikation led et nederlag. Fuldt fortjent vandt Tjekkiet på hjemmebane 2-1 over englænderne, der ikke så gode ud ved den lejlighed.
Det engelske landshold består lige nu af flere spillere, der er igennem krisetider på deres klubhold, som eksempelvis Harry Kane hos Tottenham og Harry Maguire hos Manchester United.
Læs også:Harry Kane efter engelsk skuffelse: Ingen grund til panik
- Ja, måske. Vi tager vores klubfodbold med ind på landsholdet. Det var en svær kamp, vi tog føringen, men det fortjente vi ikke, siger netop Harry Maguire ifølge The Guardian.
Efter nederlaget er Gareth Southgates trupudvælgelse blevet kritiseret i den hjemlige presse.
Læs også:Sen scoring: 30-årig debutant sikrer Tjekkiet sejr
- Man vil gerne udvikle et samarbejde mellem spillere. Det kan man sommetider ikke på landsholdsniveau. Vi har spillere, der ikke spiller for sine klubhold, så de ikke bliver valgt til landsholdet, og vi har spillere, der har skader, siger Harry Maguire.
England møder mandag Bulgarien på udebane. En sejr vil sende englænderne meget tæt på en EM-plads og kan måske sikre billetten, alt efter hvordan Kosovo - Montenegro ender.