Video : Tipsbladet
Landshold

Egyptisk landstræner om OL: Salah og Liverpool afgør det

Hvorvidt Mohamed Salah skal med til OL eller ej, er en sag, spilleren og hans klub må tage stilling til, lyder det fra Faraoernes landstræner.

Mohamed Salah er med på en 50 mand lang liste over spillere, der kan ende med at komme med Egyptens landshold til OL i Tokyo til sommer.

Men her skal fodboldturneringens finale spilles den 8. august, hvilket er samme dag som den engelske Premier League starter op igen.

Læs også:Leder: Salah misbrugt af krigsforbryder - hvor var FIFA og DBU?

Det kan potentielt skabe sammenstød for nogle, eksempelvis Mohamed Salah, skulle Egypten klare den hele vejen til finalen.

Liverpool-spilleren vil således stå i lidt af et dilemma. Men den sag er et anliggende mellem Salah og hans klub, fastslår Egyptens landstræner, Shawky Gharib.

Læs også:Africa Cup of Nations-optakt: "Jeg elskede de spillere"

- Vi kan ikke tvinge Salah til at deltage for os, siger han til Reuters. Det skriver BBC.

- Salahs deltagelse med Faraoerne (Egyptens landshold, red.) er en beslutning, der skal tages mellem Salah, hans klub, Liverpool, og hans træner, Jürgen Klopp. Jeg har valgt ham til den udvidede liste på 50 spillere. Den endelige liste med 18 spillere kommer til juni, siger landstræneren.

OL’s fodboldturnering er for U23-spillere, men man har lov at tage tre ældre spillere med. Mohamed Salah er 27 år.

Læs også:Mohamed Zidan sidder fast i Egypten

Læs også:Tidligere Liverpool-spiller: Sælg Salah - hent Mbappé

Læs også:Før VM: Her er fem talenter at holde øje med