Video : Tipsbladet
Landshold

Efter pyroteknik og baneløber: UEFA åbner sag mod Danmark

UEFA har åbnet en sag imod Danmark efter tilskuernes opførsel i storsejren over Gibraltar.

Selvom Danmark storsejrede mod Gibraltar fredag aften, kan kampen få et surt efterspil. På tribunen blev der brugt pyroteknik, og i anden halvleg var der også en tilskuer, der løb på banen og stødte ind i Kasper Schmeichel.

Og det kan altså nu få konsekvenser.

Læs også:Måtte opgive FCM-drøm: Det er et af verdens bedste U19-hold

Danmark er således blevet sigtet af det Europæiske Fodboldforbund, UEFA, som vil kigge nærmere på brugen af pyroteknik og episoden med baneløberen. Det bekræfter UEFA på sin hjemmeside.

Efter kampen var DBU’s fodbolddirektør, Peter Møller, også stærkt utilfreds med opførslen fra tilskuerne, som han kaldte 'fuldstændig uacceptabel'. Allerede der varslede han også, at det kunne resultere i en bøde.

Læs også:To på plads, to i spil: Her er de hold, Danmark skal og kan møde til EM

- Vi kan risikere bøder på flere hundrede tusinde kroner, som vi i stedet kunne have brugt på aktiviteter for vores fans. Det var ærgerligt og synd for de mange fans, der gør et fantastisk stykke arbejde med at bakke op om holdet, lød det fra Peter Møller ifølge DBU’s hjemmeside efterfølgende.

Der falder en dom i sagen den 12. december, hvor UEFA’s disciplinærkomité skal diskutere sagen.

Læs også:EM-chef: Folk er desperate for at få billetter til Danmarks kampe

Læs også:Landsholdsspillerne får millionbonus for EM-deltagelse

Læs også:Parken eller Rusland: UEFA trækker lod om dansk EM-kamp