Efter pløjemark i Parken: Åge Hareide glæder sig over irsk hybridbane
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Landshold

Efter pløjemark i Parken: Åge Hareide glæder sig over irsk hybridbane

Det er nemmere for danskerne at spille, som de vil, på Irlands hybridbane, mener Åge Hareide.

Da det danske landshold besejrede Gibraltar i Parken fredag aften, var det på en bane, som Kasper Schmeichel efterfølgende kaldte en ”pløjemark,” der var umulig at spille fodbold på.

Af den grund kan det være en fordel for danskerne, at de spiller på udebane, når de mandag møder Irland i den sidste og afgørende kamp i EM-kvalifikationen. Det mener landstræner Åge Hareide.

Irerne har således en hybridbane med indlagt kunstgræs på det såkaldte Aviva Stadium, hvor kampen skal spilles, og det gør det nemmere for danskerne at udøve deres spillestil, fortæller landstræneren til TV2 SPORT.

- Vi vil jo meget gerne spille så meget som muligt inde mellem kæderne, og det er nemmere, når du har et godt underlag at spille på. Du kan spille med en eller to berøringer på en helt anden måde. I går (fredag, red.) måtte spillerne kontrollere bolden hele tiden, fordi den hoppede og sprang, og det var var svært for dem, siger Åge Hareide.

Læs også:Legende til irske spillere: I kan blive helte mod Danmark

Danmark har desuden positive minder fra Irland, hvor de i 2017 sikrede sig en billet til VM i Rusland i sommeren 2018 med en imponerende 5-1-sejr.

De to landshold mødtes også i Irland i Nations League i efteråret 2018, hvor det sluttede uden scoringer.

Læs også:Søndagens rygtebørs: Gareth Bale nærmer sig Real Madrid-exit

Læs også:Jagten på EM - søndag: Kvajer Portugal sig til sidst?