Det er efterhånden blevet skrevet mange gange, men det kan omvendt ikke understreges nok. Danmark skal have point i aften, når Schweiz kommer besøg.
Den vigtige kamp i EM-kvalifikationen er også særlig af en anden grund for Thomas Delaney. Fordi når han sammen med det danske landshold går på banen i Parken, vil danskeren kunne genkende flere ansiger fra Bundesligaen hos landsholdet fra Schweiz, fortæller han.
- Jeg kender mange fra Bundesligaen og har også en holdkammerat fra Dortmund, så mit kendskab til Schweiz er selvfølgelig lidt større end mit kendskab til andre nationer af samme størrelse, siger Delaney til bold.dk.
Kampen er en slags finale. Derfor håber Delaney også, at de mange danskere på de udsolgte tribuner vil gøre alt for at skabe den ultimative stemning, som kan give spillerne på banen et ekstra skub.
Kampen fløjtes i gang klokken 18.