Dansk tomålsskytte: Hareide bruger de spillere, der passer bedst til kampen
Da Danmark i weekenden slog Schweiz, startede landstræner Åge Hareide med Yussuf Poulsen, Andreas Cornelius og Martin Braithwaite i angrebet. Og det gav pote, da sikrede Poulsen nemlig Danmark sejren i de døende minutter.
I tirsdagens venskabskamp mod Luxembourg var de to førstnævnte imidlertid erstattet. Tidligere på ugen forlod Poulsen nemlig truppen, mens Cornelius var på bænken til kampen.
I stedet gav Åge Hareide chancen til Kasper Dolberg og Robert Skov, og de to tidligere Silkeborg IF-talenter fik også vist sig frem, da Dolberg scorede to mål og lagde op til et tredje, mens Skov leverede en assist.
Læs også:Finsk gave: Bosnien tabte i Grækenland
Kasper Dolberg fortsatte dermed den flotte form, han har vist på landsholdet, og han har nu scoret fire mål og lagt op til to på sine seneste tre landskampe. Men trods storformen forventer han ikke, at Åge Hareide stopper med at rotere i angrebet.
Læs også:Spansk overtidsscoring og sen Sørloth-kasse: Sådan ser det ud i gruppe F
Det fortæller han til Ekstra Bladet.
- Jeg synes, vi har en god konkurrencesituation på landsholdet. Vi har flere forskellige typer, så jeg er helt med på, at landstræneren bruger de spillere, der passer bedst til den enkelte kamp. Det kommer helt an på, hvad holdet har brug for. Jeg håber bare at blive ved med at være skarp, når der bliver kigget min vej, fortæller Kasper Dolberg, der dog også joker med, at Åge Hareide får svært ved ikke at kigge Dolbergs vej, hvis angriberen bliver ved med at score.
Næste gang det danske landshold skal i aktion er i november, hvor kvalifikationskampe mod henholdsvis Gibraltar og Irland venter.
Læs også:Hareide: Derfor har Schöne passet bedre end Højbjerg
Læs også:Højbjerg glad for egen præstation: Vil gerne presse dem der normalt spiller
Læs også:Danmark fik sin pligtsejr: Se highlights fra kampen mod Luxembourg her