Mens Danmark kunne bryde ud i jubel, da de sikrede sig en billet til EM i 2020 med et uafgjort resultat mod Irland mandag aften, var der til gengæld skuffelse på den anden side af Øresund.
Den danske kvalifikation ærgrer således svenskere, på trods af at de også selv har sikret sig en plads ved EM-slutrunden og sluttede kvalifikationen af med en 3-0-sejr over Færøerne mandag aften.
Allerede nu ligger det fast, at Danmark havner i gruppe B med Rusland, og at de skal derfor skal spille deres kampe i gruppespillet på hjemmebane i København samt i Sankt Petersburg i Rusland. Det ødelægger svenskernes drøm om at havne i netop den gruppe og spille deres kampe i Danmark og i Rusland, da de er i samme seedningslag som danskerne.
Læs også:Stor interesse, men få billetter: Sådan kommer du til EM i Parken
Og det er altså grund til ærgrelse i den svenske EM-lejr.
- Det er en skam. Det var det eneste, jeg tænkte på før kampen (mod Færøerne, red.), siger svenske Kristoffer Olsson ifølge Aftonbladet.
I stedet ved Sverige endnu ikke, hvem de skal møde, og selve planlægningen af EM ærgrer den svenske landstræner Janne Andersson.
Læs også:Kjær om ny landstræner: Jeg havde nok sagt noget anderledes
- Dette EM er lidt rodet planlagt, så jeg har ikke set så meget fremad. Når lodtrækningen er overstået, får vi noget mere konkret viden. Men selve planen vil sandsynligvis være den samme. Jeg håber, at vi får en gruppe som til VM, der starter lidt senere, for til VM var vi i den sidste gruppe og fik mere tid til at forberede os. Det var meget godt, siger Janne Andersson ifølge Aftonbladet.
Det bliver først afgjort, hvem svenskerne skal møde, når der trækkes lod til EM-grupperne den 30. november. De kan dog vide sig sikre på at møde enten Italien, Holland, England, Spanien eller Tyskland, der, ligesom Danmark og Rusland, er værtsnationer.
Læs også:DBU-formand om skuffede irske kolleger: Handler om god opførsel
Læs også:EM forgylder dansk fodbold: Landsholdet tjente rekord-millioner mandag
Læs også:Jagten på EM - tirsdag: Tre hold jagter samme billet til slutrunden