Danmark pudser EM-formen mod lilleputter i Herning
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Landshold

Danmark pudser EM-formen mod lilleputter i Herning

Danmark møder Færøerne i en venskabskamp i Herning den 27. marts.

Danmark er én af værterne, når EM sparkes i gang til sommer, og det danske landshold skal spille tre gruppekampe i Parken mod Finland, Belgien og Rusland. Hele foråret handler om at stå skarpt, når det for alvor gælder i juni.

Det har længe stået klart, at Danmark møder England på Wembley i en venskabskamp den 31. marts, og nu står det også klart, at Åge Hareides mandskab skal i aktion fire dage forinden.

DBU oplyser onsdag eftermiddag, at landsholdet møder Færøerne i Herning den 27. marts. Det færørske landshold, som Lars Olsen netop har afleveret til den nye landstræner Håkan Ericson, er nummer 110 på FIFA's verdensrangliste, og Danmark er naturligvis store favoritter.

- Det bliver godt at få samlet holdet igen, og med testkampen mod Færøerne tager vi for alvor hul på et vigtigt forår frem mod EM til sommer. Vi ser frem til at møde et kompetent færøsk mandskab. Vi ser også frem til at vende tilbage til Herning, hvor vi senest var i nogle dage og træne op mod de sidste, vigtige kvalifikationskampe mod Gibraltar og Irland i november. Der er vi sikret en rigtig god træningsbane og fine forhold, og det passer os rigtig godt, siger landstræner Åge Hareide.

Læs også:SønderjyskE om testspiller: Ville normalt ikke være i nærheden af ham

Læs også:Vejle Boldklub henter og udlejer brasilianer til samarbejdsklub

Læs også:Frygt for sikkerheden tvinger Manchester United til ændringer

Læs også:Irsk landsholdskeeper vender tilbage til West Ham

Læs også:Avis: Johan Larsson kan flytte hjem til Sverige