Slovenien vandt tidligere på lørdagen med 1-0 over Letland og fastholdt presset på Østrig, som derfor var nødt til selv at gøre tingene færdige.
Med en sejr over Nordmakedonien lørdag aften ville Østrig således være kvalificeret til EM.
Og østrigernes store profil, David Alaba, sørgede for at give hjemmeholdet en suveræn indledning på opgøret.
Læs også:Wales sejrede sikkert i Azerbaijan og holder liv i EM-drømmen
Syv minutter var der spillet, da Stefan Lainer fik spillet Bayern München-back alene med keeper Stole Dimitrievski. Alaba sendte Dimitrievski til den forkerte side og sparkede bolden sikkert i nettet.
Senere i halvegen var Marko Arnautovic tæt på at udbygge føringen, men den tidligere West Ham-angriberen headede kuglen forbi den ene oppasser.
I anden halvleg fik Stefen Lainer til gengæld gjort det til 2-0.
Læs også:Hazard-brødrene strålede i overlegen Belgien-sejr
Gladbach-spilleren var hurtigst over en ripost, og fra nært hold fik han netmaskerne til at blafre og sendte Østrig yderst tæt på EM.
Alexander Schlager præsterede senere i halvlegen en fremragende redning på et hovedstød fra Vlatko Stojanovski, og den redning blev formentlig afgørende for, at østrigerne kvalificerede sig til EM.
Selvsamme Stojanovski fik nemlig reduceret i overtiden, men på dette tidspunkt var det for sent for nordmakedonerne.
Østrig har nu 19 point og har kvalificeret sig til EM. Inden sidste kamp er man fem point for Slovenien.
Læs også:Slovenien har spinkelt EM-håb efter smal sejr over Letland
Læs også:Kroatien comebacksejrede sig til EM
Læs også:Trods nullert i Nordirland: Hollands slutrundefravær er ovre