Åge Hareide: Jeg har helt sikkert lyst til at fortsætte
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Landshold

Åge Hareide: Jeg har helt sikkert lyst til at fortsætte

Åge Hareide overvejer fortsat fremtiden, men han kan mærke, at der kribler for at tage et nyt trænerjob.

Om 10 dage skulle det danske landshold med Åge Hareide i spidsen have spillet den første kamp ved EM i et fyldt Parken mod Finland. Det har coronakrisen som bekendt sat en stopper for, og pandemien har i det hele taget sat en stopper for Hareides virke som dansk landstræner. Kasper Hjulmand har allerede taget over efter nordmanden.

I et interview med den norske avis Romsdals Budstikke fortæller Åge Hareide, at den første skuffelse har lagt sig, og at han nu er fokuseret på fremtiden. En fremtid, der meget vel kan byde på et nyt trænerjob.

Læs også:Stort interview med FCN-sportschef: Jeg er fandeme så stolt

66-årige Hareide nærmer sig en oplagt pensionsalder, men han kan stadig mærke, at det kribler i ham.

- Der var en del snak før coronakrisen, men det blev der arbejdet med i kulissen. Alt var lagt til rette, så jeg kun skulle bruge min energi på EM, men sådan blev det ikke. Nu tror jeg, at jeg vil tage det roligt resten af året, men jeg har bestemt lyst til at fortsætte. Men det skal være det rigtige. Jeg vil ikke gøre det bare for at gøre det, siger Åge Hareide til Romsdals Budstikke.

Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 25. spillerunde

Han fastslår, at han både kan forestille sig et job som klubtræner og landstræner.

- Det er sådan set ligemeget. Det vigtigste er som sagt, at det er det rigtige, og hvis der er tale om en interessant klub, vil jeg kigge på det, lyder det fra den nu tidligere danske landstræner.

Åge Hareide har tilbragt hele sin trænerkarriere i Skandinavien og har stået i spidsen for klubber som Helsingborgs IF, Brøndby IF og Malmö FF. 

Læs også:Avis: David Nielsen-assistent forlader AGF

Læs også:Får grønt lys: Premier League-klubber kan spille testkampe

Læs også:Superligaens mest uheldige spiller: Satser stærkt på ny kontrakt i Danmark