EM-slutrunden på hjemmebane skulle have været det perfekte punktum for Åge Hareide som dansk landstræner, men EM er blevet udsat, og det bliver uden nordmanden ved roret i 2021.
Det bekræfter han over for den norske avis VG.
- Hele verden er stoppet op, folk mister deres arbejde, folk bliver syge og dør. Det, at jeg misser EM, bliver meget småt og ikke noget, jeg tænker særlig meget på. Det er ærgerligt, men denne situation er ærgerlig for langt flere end mig. Det er meget vigtigt at påpege, siger Åge Hareide til avisen.
Læs også:EM-quizzen: Hvor meget ved du om EM-slutrunden?
Dermed bliver det Kasper Hjulmand, der skal lede det danske landshold til EM næste år, og Åge Hareide ønsker sin arvtager alt mulig held og lykke. Nordmanden afleverer et landshold, der ikke har tabt i umindelige tider.
- Det er sandt. Det håber jeg kan forvaltes videre til slutrunden. Gutterne er i deres bedste tid som fodboldspiller og spiller i store klubber. Jeg håber, de gør det godt til EM, lyder det fra Åge Hareide.
Åge Hareides kontrakt med DBU udløber 1. august 2020. Det vil sige, at han i teorien stadig er landstræner, når Danmark efter planen møder Norge og Sverige i to testkampe i juni. Hareide fastslår imidlertid over for VG, at han regner med, at de to kampe bliver aflyst.
Læs også:Medie: Finaler i Champions League og Europa League flyttes
Kasper Hjulmand får Morten Wieghorst som assisterende landstræner.
Læs også:DBU indkalder til pressemøde - nyt om Åge Hareide?
Læs også:Medie: Copa America bliver også udsat
Læs også:Officielt: UEFA udskyder EM - skal spilles på disse datoer
Læs også:Klubboss: Vi kan klare os uden tv-penge i kort tid - men ikke helt undvære dem