Video : Tipsbladet
Landshold

17-årig angriber starter for Irland: Han er en skarp og intelligent spiller

Når Irland torsdag møder New Zealand i en testkamp, bliver det med 17-årige Troy Parrott fra start. Tottenham-angriberen har imponeret landstræner Mick McCarthy.

Han fylder først 18 år i februar, men allerede torsdag får angriber Troy Parrott sin debut på A-landsholdet i Irland.

Teenageren fra Tottenham har scoret godt med mål på diverse ungdomslandshold og på ungdomsholdet i London-klubben, og det er altså nok til, at Irlands landstræner, Mick McCarthy, vil se nærmere på Troy Parrott.

Angriberen har fået sin seniordebut for Totteham  i EFL Cup, hvor han sammen med "Spurs" røg ud til Colchester i september. Og nu venter så altså mere førsteholdsfodbold, for Parrott starter for Irland i testkampen mod New Zealand.

Læs også:Delaney utilfreds med bænkplads i Dortmund: Det er ikke optimalt

Det har Mick McCarthy bekræftet over for den irske presse.

- Det kræver ikke noget specielt at komme ind (på holdet), men det kræver noget specielt at trives, gøre det godt og levere et godt indtryk og imponere alle. Jeg håber, det bliver sådan med Troy.

- Han er en skarp, intelligent fodboldspiller, der er god med bolden ved fødderne. Jeg tror dog, at han har oplevet, at sessionerne her har været hårde. Han trak i hvert fald vejret meget tungt, efter han havde trænet med os. Han har jo heller ikke spillet i et par uge, siger Mick McCarthy ifølge Independent.ie.

Læs også:Optakt: Danmark - Gibraltar

Seneste kamp for angriberen var en kamp i Youth League mod Røde Stjerne den 22. oktober, så på det punkt er Troy Parrott en smule efter sine holdkammerater. Men det er alligevel ganske interessant, at McCarthy tester den bare 17-årige spiller fra start i en kamp, der spilles bare fire dage før nationens kamp mod Danmark. Og hvem ved - måske gør Parrott det så godt, at McCarthy ikke kan komme uden om ham til det altafgørende opgør mod Danmark, hvor Irland skal vinde for at komme med til EM.

- Jeg håber han scorer to mål, og så må jeg se på det. Det er selvfølgelig hypotetisk, og jeg er ikke så meget for at tale om sådan noget. Jeg håber, at han spiller godt og scorer mål. Hvis han scorer et par stykker, skal jeg måske i dialog med mig selv, om han skal spille (mod Danmark, red.), lyder det fra den irske landstræner.

Det fremstår - trods alt - som usandsynligt, at Parrott skulle komme i aktion mod Danmark. Mick McCarthy har også forklaret, at det hold, der ikke er mange fra det hold torsdag mod New Zealand, der kommer til at spille fra start af opgøret mod Danmark.

Læs også:Højbjerg oven på 0-9-smæk: Selvom det lyder sygt at sige, er man faktisk heldig

Læs også:Kjær afliver pille-myte: Kunne aldrig tage noget jeg ikke vidste hvad var

Læs også:Karantæner - hvem er ude?

Læs også:Dansk landsholdsspiller angrebet af fans: Jeg var bange

Læs også:Hareide hylder brandvarme Cornelius: Når han skyder mod mål, går den ind