Mathias "Zanka" Jørgensen har været heftigt debatteret, efter han for tre uger siden bar en speciel t-shirt under opvarmningen til en Fenerbahce-kamp.
På den hvide trøje var påtrykt en rød silhuet af en tyrkisk soldat, som gør honnør, mens der forneden var skrevet "fædrelandet er jer taknemmelig" på tyrkisk.
Læs også:Åge Hareide: Pisseirriterende med alle de Irland-kampe
Trøjen var således en hyldest til de tyrkiske soldater, som for øjeblikket er i gang med en række militære handlinger i det nordlige Syrien, som har vakt heftig international debat og kritik.
Nu har den danske forsvarsspiller for første gang udtalt sig om situationen.
Læs også:Hareide optimist om småskadede spillere: De har aldrig skuffet mig
- Jeg vidste godt, at det her var et stort dilemma. Men det er svært at skulle nå at tage den helt korrekte beslutning på 45 minutter på vej ind til kamp. Der var så mange ting at tænke på, før jeg kunne beslutte mig for den rigtige måde at gøre det på, siger han til DR Sporten og tilføjer:
- Jeg tror også, jeg efterfølgende brugte op til en uge på at tænke det hele igennem igen og igen. Hvad kunne jeg have gjort? Hvad kunne jeg have sagt? Alle mulige scenarier. Selv på nuværende tidspunkt er jeg ikke kommet frem til nogen klar konklusion på, hvordan jeg skulle have gjort det anderledes.
Fenerbahce har tidligere gjort præsident Recep Tayyip Erdogan til æresmedlem i klubben.
Læs også:Åge Hareide om Zanka-kritik: Vi er så helvedes skinhellige i Norden
Læs også:Tidligere landsholdsspiller om Zanka-kritik: Det er så let for andre at sige
Læs også:Zanka hårdt kritiseret: Nu kommer dansk kulturminister ham til forsvar