Video : Tipsbladet
Generelle

Vildt skifte kan være på vej: Brentford forhandler om Emre Mor

Emre Mor kan være på vej til Brentford FC i et overraskende klubskifte.

Brentford FC er utroligt glade for danskere, og 2020 bliver næppe året, hvor det ændrer sig.

Den næste i rækken i den engelske Championship-klub kan blive dansk-tyrkeren Emre Mor, der meldes på vej væk fra storklubben Galatasaray, hvor han ikke har formået at finde fodboldlykken efter nogle turbunelte år. Det skriver både BT og engelske Sky Sports.

Læs også:Medie: Dansk klub har budt på 25-årig australier

Emre Mor er fortsat ejet af spanske Celta Vigo, men udlejet til Galatasaray, der dog ikke vil gøre nogen indsats for at beholde den tidligere FC Nordsjælland-juvel. Celta Vigo og Brentford FC forhandler lige nu om Emre Mor, og både en lejeaftale og et permanent skifte skal være i spil.

22-årige Emre Mor forlod FC Nordsjælland til fordel for Borussia Dortmund i 2016, og da han rykkede videre fra Tyskland til Celta Vigo, var det for en pris i omegnen af 100 millioner kroner. Så mange penge er der slet ikke i spil her i 2020, og derfor kan Brentford FC være med.

Læs også:Danmarksserie-klub fortsætter oprustning: Henter mangeårig Superliga-spiller

Brentford FC med Thomas Frank i spidsen har haft en flot sæson og indtager tredjepladsen i Championship efter 26 runder.

Læs også:Avis: Jess Thorup jagter FC Nordsjælland-spiller

Læs også:Jores Okore med kovending: Åbner for AaB-forlængelse

Læs også:Medier: Galatasaray har mistet tålmodigheden med Emre Mor