I mere end en måned har størstedelen af Europas fodboldligaer været sat på pause, og nu vil UEFA snart have styr på, hvordan de forskellige europæiske ligaer skal afvikles.
UEFA står nemlig med et stort puslespil ved hånden, da de også vil afvikle Champions League og Europa League, og derfor har de nu bedt deres 55 forbundslande om at fremsende deres plan for at afvikle resten af sæsonen senest den 25. maj.
Læs også:Ekspert: Fire tv-stationer kæmper om landsholdsrettigheder
Det skriver Sky Sports.
- Den 25. maj skal nationale forbund og/eller ligaer være klar til at meddele UEFA, hvordan de vil genstarte deres ligaer. Det skal indbefatte en startdato og en turneringsstruktur, lyder det fra UEFA-præsident Aleksandar Ceferin ifølge mediet.
Læs også:Corona-krise: FC København truet af iskoldt badevand og transfermarked
Samtidig beder UEFA også om en forklaring, hvis nogle lande vælger at aflyse resten af sæsonen, som det er sket i Holland.
UEFA’s eksekutivkomité skal mødes den 27. maj, hvor man håber på at finde en plan for at afholde Champions League og Europa League, og derfor skal de altså bruge de forskellige forbundslandes planer inden. Flere medier har tidligere skrevet, at de to europæiske turneringer vil blive afholdt i august.
I Danmark har Divisionsforeningen fremsat den 24. og 31. maj som mulige startdatoer.
Læs også:Maddison er transfer-varm i Manchester United: Jeg bliver i Leicester
Læs også:Hollandske klubber skummer over nedlagt sæson: Vil bruge advokater
Læs også:Frank Arnesen roser Hollands afbrudte sæson: Sådan er det