Video Assistent Referee blev introduceret for at mindske mængden af afgørende dommerfejl, men reaktionerne på systemet har været blandede.
Chefen for Premier League-dommerne, Mike Riley, har bekræftet, at VAR allerede i denne sæson har lavet ni fejl alene i den bedste, engelske række, og fodboldspillets lovmagere, IFAB, arbejder på at finde ud af, hvordan man kan ændre VAR til det bedre.
UEFA-præsident Aleksander Ceferin er heller ikke fan.
Læs også:Medie: Danmark i nederste seedningslag i bedste Nations League-gruppe
- Det er noget rod. Jeg synes eksempelvis ikke, at margen for offside på en eller to centimeter er nok. Hvis man har en lang næse, er man offside i disse dage. Linjerne bliver også tegnet af VAR-dommerne, så det er en subjektiv tegning af et objektivt kriterie.
- Vi vil foreslå ændringer til IFAB og til vores dommere, siger han til Daily Mirror.
Ceferin vurderer samtidig, at det nu er for sent at trække VAR tilbage.
Læs også:IFAB bekræfter: Midlertidige udskiftninger kommer på prøve efter EM
- Vi har ikke lige så mange interventioner i UEFA-turneringer, fordi vores dommerchef, Roberto Rosetti, sagde, at VAR skal bruges ved klare og tydelige fejl.
- Men der er et andet pres i disse dage. Hvis du er dommer, selvom der er 70.000 eller 80.000 tilskuere, er det dig, der skal tage beslutningen - ikke en skjult person i London, Berlin eller et andet sted.
- Jeg er ikke fan. Jeg var meget skeptisk, og jeg kan sige, at jeg ikke er vild med resultatet. Uheldigvis er der ingen vej tilbage længere.
Den 52-årige slovener har været præsident for UEFA siden september 2016.
Læs også:IFAB vil lade dommerne kommunikere VAR-beslutninger ud til fansene
Læs også:Medie: Midlertidige udskiftninger kommer i spil til EM
Læs også:Carlsen: Så kom VAR forbi igen