I efteråret stod Jesper Brinck foran kontraktudløb, og fansene vidste ikke, om han ville blive i klubben Kí. Så når de mødte ham på gaden eller i fitnesscentret, kom de bare hen og spurgte ham ad.
Det fortæller både noget om, hvor meget KÍ fylder i Færøernes næststørste by, Klaksvik, og noget om, hvor kort distancen mellem tilhængere og spillere er i det lille ørige.
- Jeg havde kun et års kontrakt, og i slutningen af sidste sæson vidste jeg ikke selv, om jeg skulle fortsætte. Så jeg havde folk, der kom op og spurgte, om jeg blev en sæson mere, og om ikke nok jeg ville blive. Den relation har også gjort et indtryk. Det var rigtig fedt, siger Jesper Brinck til tipsbladet.dk.
Han kom i januar 2019 til KÍ fra Brabrand IF, som i bedste fald må dyste med Aarhus Fremad og VSK Aarhus om at være den største lillebror til byens Superliga-hold. Men KÍ er Klaksviks AGF.
Læs også:Dansker-rig liga starter igen: Giv det chancen i stedet for at glo ud i luften
- Det er sjovt at komme til et sted, som er byens hold, og tilknytningen til klubben er helt ekstrem. Næsten alle koncentrerer sig om søndag klokken 15 på stadion, og der bliver sunget, og der er rigtig god stemning. Det er fuldstændig fantastisk, at der er så stor opbakning, siger Brinck.
Han og resten af den færøske liga begynder sæsonen i næste uge. Dermed bliver de nogle af de eneste i verden, der spiller organiseret fodbold. Og selv om Brinck har et deltidsjob ved siden af, nyder han tilværelsen i det afsidesliggende hjørne af Rigsfællesskabet.
Klaksvik-klubben vandt i 2019 mesterskabet for første gang i 20 år, og dermed gjorde den op med et traumatisk kompleks. For det var begyndt at hedde sig, at det alligevel aldrig blev til noget for KÍ.
Både i 2016 og 2017 endte holdet på andenpladsen og missede dermed førstepladsen med henholdsvis ét point og målscore. Så da KÍ mødte nummer to, B36 fra Torshavn, på sidste spilledag i fjor og vandt 3-0 på udebane, ville glæden ingen ende tage.
Læs også:Horsens-spiller tog til Færøerne: Store ligaer var også inde i billedet
- Det var en enorm lettelse. Alle blev simpelthen så glade for, at mesterskabet endelig kom tilbage til Klakvik. Det var en topklub, men den vandt aldrig noget, og det var begyndt at blive selvforstærkende: "Jamen, det går også bare galt til sidst", siger Jesper Brinck med henvisning til de to andenpladser i 2016 og '17.
- Så alle var nervøse til den sidste kamp, og selv da vi var foran 2-0, kunne man se på video bagefter, at folk ikke helt turde tro på det. De havde faktisk lavet en rigtig god reportage, både under guldkampen og kampene op til. Der var interviews undervejs med fans: "Går det nu? Kan de?" Man turde ikke håbe på det.
Chefen i den virksomhed, hvor Jesper Brinck arbejder på deltid, er både engageret i KÍ som sponsor som far til højrebacken Jóannes Danielsen. Hans hustru tør dog ikke længere komme på stadion, fordi hun senest var der, da holdet smed mesterskabet ved at tabe til et bundhold i 2016.
- Siden er hun blevet væk og har bare set på tv. Så det sidder i folk, og det der var traumatisk. Vi er helt derude, hvor det virkelig rammer folk, siger Jesper Brinck, der ikke tør spå, om hustruen nu mener, at forbandelsen er ophævet.
- Spørgsmålet er, om hun tør komme igen, eller om det netop gik så godt, at hun bliver ved med at blive væk. Man kan da håbe, at hun tør, griner danskeren.
Læs også:Målkongen på Færøerne er pedel og blev født med en klumpfod
Læs også:International spillerforening: Bekymrede for spilleres mentale helbred
