Video : Tipsbladet
Generelle

Trods nederlag jubler Hillerød-keeper: For tre år siden spillede jeg Serie 2

De var lige ved at sende giganterne fra FC København ud af Sydbank Pokalen, men til sidst måtte Hillerød kapitulere efter straffesparkskonkurrence.

I sidste sæson fik de lov til at møde Superliga-mandskabet Brøndby IF i pokalturneringen, og i år var det så de danske mestre fra FC København, der gæstede Hillerød i pokalen.

Og som om det ikke var nok, var Hillerød lige ved at lave sensationen og sende Ståle Solbakkens mandskab ud af turneringen.

Læs også:Ståle Solbakken storroser Hillerød-anfører: Han var banens bedste

Klubben måtte dog kapitulere til sidst, hvor FCK viste sig skarpere fra 11-meter-pletten, og hvor "Kalle" Johnsson fra FCK viste, hvorfor han er svensk landsholdsmålmand.

Der var dog ikke skyggen af skuffelse at spore hos Hillerød-keeper Tim Lund efterfølgende, selv om han ikke kunne pille nogen af de fire spark fra FCK.

Læs også:Ståle revser FCK's ineffektivitet: For mange forkerte beslutninger

- Torsdag fik jeg at vide, at jeg fik kampen, fordi vi skiftes. Rasmus Lyng står i divisionen, jeg i pokalen. Her var det fedt at være andenkeeper. Og for tre år siden spillede jeg altså i Serie 2. Så står jeg lige pludselig i sådan en kulisse, siger målmand Tim Lund til Ekstra Bladet.

Sidste år tabte Hillerød med 1-4 til Brøndby IF, og i år var klubbens altså ikke langt fra at slå et Superliga-hold ud.

Nu vender Hillerød så tilbage til hverdagen og livet i 2. Division Gruppe 1, hvor klubben ligger nummer fire efter ni kampe.

Læs også:Skive tæt på pokaloverraskelse mod Brøndby

Læs også:Bendtner efter pokalkamp: Det må vi lære af

Læs også:Solbakken: Bendtner og N´Doye var ikke klar til så mange minutter