To tidligere Superliga-spillere på ugens hold i Polen
Foto: Lars Ronbog // Getty Images
Generelle

To tidligere Superliga-spillere på ugens hold i Polen

De to tidligere Superliga-spillere Christian Gytkjær og Mikkel Kirkeskov kom begge på forårssæsonens første "ugens hold" i den polske liga Ekstraklasa.

Mens de danske hold fra landets bedste række lægger sidst hånd på værket inden sæsonstart i Superligaen, så spilles der allerede betydningsfulde kampe andre steder i Europa.

Blandt andet i Polen, hvor holdene i den bedste række Ekstraklasa i weekenden tog hold på anden del af sæsonen.

Her tørnede Christian Gytkjær ud for sit hold Lech Poznan, mens Mikkel Kirkeskov gjorde det samme for de forsvarende mestre Piast Gliwice.

Læs også:Dansk avis: Malmö vil hente dansk landsholdsspiller

Det gjorde de godt så godt, at begge spillere er blevet valgt til ugens hold i Polens bedste række.

Christian Gytkjær var i hopla for Lech Poznan, da han i 3-0 sejren over Rakow både scorede og lagde op til et mål, mens Kirkeskov også spillede så godt i 2-0 sejren over Zaglebie Lubin, at han også blev valgt til ugens hold.

Dermed forsætter de to danskere de flotte takter, de lægger for dagen i Polen, hvor Gytkjær blandt andet står noteret for 15 scoringer i sæsonen, mens Kirkeskov har spillet fuld tid i samtlige 21 liga-kampe i denne sæson.

Læs også:Landsholdsangriber: Man kunne godt være lidt mindre pylret herhjemme

Læs også:Dansk målscorer om angriberkonkurrence: Det løfter os alle

Læs også:Hård kamp i angrebet på landsholdet: Jeg har gjort god reklame for mig selv

Læs også:Hareide hylder brandvarme Cornelius: Når han skyder mod mål, går den ind