Spillerforeningens medlemmer har sat Årets Hold af danske fodboldspillere i 2019, og her er der ikke mange overraskelser.
I forhold til holdet fra Spillerforeningens Årets Hold i 2018 er der nemlig kun ét nyt ansigt på holdet, og det er angriber Kasper Dolberg. Han erstatter Nicolai Jørgensen, der var på holdet i 2018, men altså ikke har fået genvalg.
Kasper Dolberg får selskab af Yussuf Poulsen og Robert Skov i angrebet, mens midtbanen består Christian Eriksen, Lasse Schöne og Thomas Delaney.
I defensiven er Kasper Schmeichel ikke overraskende at finde på mål, mens forsvarskæden foran ham består af Henrik Dalsgaard, Simon Kjær, Mathias 'Zanka' Jørgensen og Jens Stryger Larsen.
I forsvaret fik Mathias ’Zanka’ Jørgensen flest stemmer fra kollegerne, mens Thomas Delaney og Yussuf Poulsen fik flest stemmer blandt henholdsvis midtbanespillerne og angriberne. Det skriver Spillerforeningen på sin hjemmeside.
Årets hold ser således ud:
Spillerforeningens Årets Mandlige Hold 2019 (4-3-3): Kasper Schmeichel - Henrik Dalsgaard, Simon Kjær, Mathias 'Zanka Jørgensen, Jens Stryger Larsen - Christian Eriksen, Lasse Schöne, Thomas Delaney - Yussuf Poulsen, Kasper Dolberg, Robert Skov