Video : Tipsbladet
Generelle

Spår stor nedgang: Spillernes transferværdi kan falde markant

Mediet Football Observatory vurderer, at spillerværdien kan falde 28 procent i gennemsnit.

Coronaviruskrisen er både en sundhedskrise og økonomisk krise, som langt de fleste lande i verden bliver ramt af.

Og også fodbolden er hårdt ramt lige nu.

Flere klubber kæmper for livet, fordi der ikke kommer penge i kassen for tiden. Der er stadig masser af udgifter, og derfor er der også blodrøde tal rundt omkring. Flere klubber har allerede sat deres spillere ned i løn.

Læs også:Overblik: Her er alle grupperne i Nations League

Og sådan kan det fortsætte, hvis klubberne ikke kommer i kamp, og det får også betydning for spillernes transferværdi.

Det vurderer mediet CIES Football Observatory, der blandt andet specialiserer sig i økonomi og transfers.

Her har man vurderet, hvor meget klubberne i de fem bedste ligaer i verden mister i spillertransfer-værdi, hvis der ikke bliver spillet kampe eller forlænget aftaler frem til slutningen af juni.

Læs også:Medie: Juventus parate til at forhandle med Eriksen til januar

Med hjælp fra mediets algoritme er det ganske dystre tal, der kan præsenteres. Her fremgår det, at den totale transferværdi af spillere i de fem bedste ligaer i verden vil falde med 28 procent i gennemsnit.

Værst bliver det for franske Marseille, der mister 38 procent af transferværdien på klubbens spillere, mens Inter, Verona og Spal følger lige efter. Bayern München, Real Madrid og FC Barcelona bliver også ganske hårdt ramte - tyskerne mister 33 procent af transferværdien, mens Madrid står til at miste 31,8 procent og Barcelona 31,3 procent.

Du kan selv dykke ned i tallene her og se nærmere, hvor meget transferværdi klubberne i de store rækker taber på spillere, hvis der ikke bliver spillet fodbold igen før i juli.

De fem store ligaer er Premier League i England, Serie A i Italien, La Liga i Spanien, Bundesligaen i Tyskland og Ligue 1 i Frankrig. 

Læs også:Hobro udsat for illegale metoder: Vi kommer aldrig til at bestikke nogen

Læs også:Bologna-træner: Skov Olsen bliver snart bragt i spil

Læs også:Lionel Messi vinder Den Gyldne Støvle for tredje år i træk