Solskjær efter ydmygelse: Det værste vi har spillet
Foto: Getty Images
Generelle

Solskjær efter ydmygelse: Det værste vi har spillet

Ole Gunnar Solskjær mener, at første halveg mod Manchester City tirsdag var den værste holdet har spillet, siden han kom til Manchester United som træner.

Manchester United blev tirsdag aften ydmyget af Manchester City på eget græs, da "The noisy neighbours" vandt med hele 1-3 i Carabao Cuppen.

Kampen var reelt afgjort allerede efter første halveg, da Manchester City scorede hele tre gange før pausefløjtet, og det var Ole Gunnar Solskjær ikke tilfreds med efter kampen, hvor han kaldte dén første halveg, den værste han har set, siden han kom til klubben:

Læs også:Allan Simonsens Barca-ven blev bortført: Ingen gad spille fodbold mere

- Ja, fra deres første mål (minut 17, red.) til pausefløjtet var det værste, vi har spillet, siger Solskjær på pressemødet efter kampen og fortsætter:

- Vi formåede ikke at håndtere situationen efter deres føringsmål. De løb igennem vores kæder, vores pres virkede ikke, vi lod dem spille, vi tog forkerte beslutninger og vi hang med hovederne.

Læs også:Medie: Southampton kigger på Vestergaard-konkurrent i Valladolid

Manchester United formåede dog i anden halveg at score en enkel pind, hvilket betyder, at der er en minimal chance for at kunne gå videre i Carabao Cuppen, hvis altså United kan tage til City i retur-opgøret og besejre holdet i mindst ligeså overbevisende stil, som man selv blev slået tirsdag aften.

- Det er et svært bjerg at bestige, men vi kan stadig gøre det, siger Ole Gunnar Solskjær.

Manchester United møder lørdag Norwich i Premier League.

Læs også:Medie: Mourinho undgår straf for kontroversielle kommentarer

Læs også:Arteta afviser Aubameyang-salg

Læs også:Kane måtte udgå: Mourinho frygter det værste for topscorer