PSG skal have den store pengepung frem.
Fredag har den franske klub tabt retssagen mod Kylian Mbappé, om manglende udbetaling af løn, og klubben skal nu punge ud.
PSG skal betale 55 millioner euro til Mbappé, hvilket svarer til lidt over 400 millioner kroner.
Det har det franske ligaforbund afgjort fredag.
PSG forsøgte ellers at indgå et forlig med Mbappé tidligere på ugen, men det afviste Real Madrid-profilen, og det ser ud til at være en klog beslutning.
Der er tale om manglende udbetaling af løn i april, maj og juni 2024.
PSG har otte dage til at betale det kæmpe millionbeløb til Kylian Mbappé, der nok popper en flaske champagne denne torsdag.
Mbappé skiftede denne sommer til Real Madrid på en fri transfer, efter hans kontrakt i PSG udløb.