Video : Tipsbladet
Generelle

Roerslev og Racic var med i Brentford-nederlag til Leicester i FA Cup

Både Mads Roerslev og Luka Racic fik spilletid, da Leicester besejrede Brentford med 1-0 i FA Cup'en.

Brentford er ude af FA Cup'en efter, at de i dag måtte se sig besejret 1-0 af Leicester, på mål af Kelechi Iheanacho. 

Begge hold havde rystet posen ganske gevaldigt til dagens opgør. For Leicesters vedkommende betød det, at nærmest hele holdet var blevet udskiftet. Profiler som Ricardo Pereira, James Maddison, Jonny Evans og også danske Kasper Schmeichel sad således på bænken. 

Læs også:Jürgen Klopp forventer skadespause til stjerne

Brentford havde ligeledes roteret, hvilket blandt andet betød, at der var blevet plads til Mads Roerslev på den højreback-position, som normalt bestrides af Henrik Dalsgaard. Også den tidligere FCK-spiller, Luka Racic, var gledet ind i startopstillingen. 

Leicester bragte sig lynhurtigt foran i opgøret, da Kelechi Iheaneacho efter blot 2 minutter gjorde det til 1-0. Målet kom efter en fremragende bold i dybden fra Dennis Praet til James Justin, hvis indlæg Iheanacho let kunne omsætte. 

Læs også:Massiv kritik af Solskjær: Han har sat sig selv før Rashfords helbred

Brentford var dog fint med i kampen efterfølgende, og især i anden halvleg havde hjemmeholdet flere finde muligheder for at udligne. Luka Racic var særlig tæt på kort før tid med en fremragende flugter. 

Leicester hentede dog sejren, og er dermed videre i FA Cup'en, mens Thomas Franks tropper nu kan koncentrere sig om fuldt ud om oprykning fra Championship. 

Læs også:Solskjær bekræfter: Rashford alvorligt skadet

Læs også:Kan Ole Gunnar modstå tyskerens offensiv?

Læs også:Spilforslag til Premier League: Ansvaret hviler på Alli