Video : Tipsbladet
Generelle

Polsk klub forventer at have Christian Gytkjær resten af sæsonen

Lech Poznan forventer, at Christian Gytkjær spiller resten af sæsonen hos dem.

Coronakrisen har udsat fodboldligaer i hele Europa, og det har skabt en atypisk situation for nogle klubber. Mange spillere har nemlig kontraktudløb den 30. juni, og da ligaerne efter udsættelse først vil blive færdigspillet senere, kan de risikere at skulle undvære spillere i de sidste kampe.

FIFA har imidlertid opfordret til midlertidige forlængelser, og i polske Lech Poznan håber man, at Christian Gytkjær vil acceptere sådan en. 

Polen har nemlig udsat sæsonen, så den nu står til at blive færdigspillet i juli, og da Gytkjær har kontraktudløb i udgangen af juni, kan han misse sæsonafslutningen. Det forventer klubbens træner, Dariusz Zuraw, dog ikke bliver tilfældet. 

Læs også:Polsk modstander: Gytkjær er den mest overvurderede spiller i ligaen

- Med hensyn til spillere med kontraktudløb 30. juni, så skal FIFA-regler vedtages i den nærmeste fremtid, og kontrakterne skal forlænges. Spillerne vil ikke være i stand til at skifte klubber inden udgangen af ligasæsonen. Jeg tror, Christian også vil spilles sæsonen hos os helt indtil slutningen, siger Dariusz Zuraw til Glos Wielkopolski.

Cheftræneren regner dog også med, at den indeværende sæson bliver Gytkjærs sidste i Lech Poznan.

- Naturligvis antager vi, at han forlader os, men dette er 100 procent sikkert endnu. Vi er opmærksomme på, at Christian taler med andre klubber, men vi snakker også med ham.

Læs også:Gytkjær og co. genoptager sæsonen i slutningen af maj

- Han har været fair overfor os fra begyndelsen, han taler ofte med mig eller med sportsdirektøren Tomasz Rząsa. Situationen var klar fra starten. Der er dog endnu ingen endelige beslutninger. Vi ved godt, at Chris kan forlade os, fordi vi kender hans værdi. I øjeblikket kan han underskrive en kontrakt med en klub, som vi ikke kan konkurrere med. Vi har dog forberedt os på Gytkjaers afsked i lang tid. Hvis Chris beslutter at forlade os, finder vi i stedet et godt alternativ, siger cheftræneren.

Christian Gytkjær, 29 år, er topscorer i den polske liga med 15 scoringer for Lech Poznan, der er nummer fem i rækken. 

Læs også:Landsholdsangriber med kontraktudløb: Måske ikke så dumt at være gratis

Læs også:Norsk klub om AGF-lejesvend: Kun gode erfaringer med spillere fra Danmark

Læs også:To tidligere Superliga-spillere på ugens hold i Polen