Video : Tipsbladet
Generelle

Onuachu afslører: Jeg var lige ved at droppe fodbolden

Den tidligere FC Midtjylland-angriber åbner i et interview Oma Sports op for sin fortid i Nigeria, hvor svære vilkår var lige ved at få ham væk fra drømmen om at blive professionel fodboldspiller.

Paul Onuachu var ifølge ham selv tæt på at droppe drømmen om at blive professionel fodboldspiller. 

I et interview med Oma Sports fortæller han om sin opvækst i Nigeria, der bød på flere udfordringer. Her afslører han blandt andet, at hans far på et tidspunkt bad ham om at bruge tid på noget andet end fodbold, så han kunne bidrage til familiens økonomi. 

Læs også:Genk-chef: Onuachu er blevet en integreret del af truppen

- Jeg brugte meget tid på transport, når jeg skulle til træning, og på et tidspunkt fik min far nok. Han fortalte mig, at jeg skulle i gang med noget andet, så jeg også kunne bidrage til familien, siger han ifølge omasports.com. 

Heldigvis fik Onuachu et opkald fra en tidligere træner, der fortalte ham om FC Ebedei - akademiet med forbindelserne til FC Midtjylland. 

Læs også:FC Midtjylland-stjerne rygtes til England: Derfor er det urealistisk

- Jeg var lige ved at droppe fodbolden, da jeg mødte en af mine tidligere trænere. Han spurgte, om jeg ikke ville til prøvetræning hos Ebedei, og det var sådan, at det hele begyndte. Ebedei ændrede alt for mig. Det var meget hårdt der, men jeg arbejdede virkelig for det. I sidste ende kom jeg til Danmark, og det var drømmen, der gik i opfyldelse, siger han. 

Paul Onuachu kom til FC Midtjylland i 2012. I sommeren 2019 blev han solgt til KRC Genk for omkring 50 millioner kroner. 

Læs også:Paul Onuachu: Ligaen i Belgien er bedre, hurtigere og stærkere end Superligaen

Læs også:Selvkritisk Onuachu: Det er ikke nok at være stor

Læs også:Mæhle og Onuachu afgørende i smal Genk-sejr