Officielt: Bubacarr Sanneh klar for tyrkisk bundklub
Foto: Göztepe
Generelle

Officielt: Bubacarr Sanneh klar for tyrkisk bundklub

Bubacarr Sanneh skifter fra Anderlecht til den tyrkiske bundklub Göztepe.

Bubacarr Sanneh er færdig i Anderlecht, som han skiftede til fra FC Midtjylland for præcis et år siden. Dengang blev han solgt for cirka 60 millioner kroner, og det gjorde gambieren til den dyrste forsvarsspiller nogensinde i belgisk fodbold.

Nu skal han spille for den tyrkiske bundklub Göztepe, der i sidste sæson lige akkurat undgik nedrykning. 

Bubacarr Sanneh høstede massiv kritik for sine præstationer for Anderlecht i sidste sæson, og omkring årsskiftet røg han helt af holdet. I denne sæson er der ikke udsigt til spilletid på Anderlecht-mandskabet, hvor spillende træner Vincent Kompany foretrækker sig selv over den tidligere Superliga-profil.

Goztepe meddeler på klubbens hjemmeside, at Bubacarr Sanneh er lejet for resten af indeværende sæson.