Mikkel Duelund har snart været i den ukrainske storklub Dynamo Kiev i to år, og det har været to hårde år for den tidligere FC Midtjylland-spiller, der har været ramt af et sandt skadeshelvede.
Nu er han klar til at spille fodbold igen, og onsdag oplevede han et foreløbig højdepunkt i den hvide Dynamo Kiev-trøje.
Læs også:Duelund kræver Kiev-titel: Vil gøre som i FC Midtjylland
Mikkel Duelund scorede således begge mål, da Dynamo Kiev spillede sig i pokalfinalen med en 2-0-sejr over FC Minaj. Danskeren scorede de to mål i første halvleg af kampen, hvor der også blev begået et straffespark imod ham. Forsøget fra 11 meter blev dog misbrugt af holdkammeraten Fran Sol.
Den tidligere FC København-spiller Benjamin Verbic var også med i startopstillingen for Dynamo Kiev, der i pokalfinalen skal op imod vinderen af Mariupol og Vorskla Poltava, som møder hinanden om en uge.
Læs også:Tidligere superliga-profil vil til EM: Jeg kan bidrage på det hold
Læs også:Forventningsfuld Duelund: Jeg har det godt
Læs også:Duelund lever med presset i Kiev: Der er ingen forståelse for nedture
Læs også:Video: Endelig skadesfri - Mikkel Duelund banker endnu en kasse ind