Video : Tipsbladet
Generelle

Medier: City Football Group og Red Bull kæmper om samme klub

To af de fremmeste opkøbere af fodboldklubber har angiveligt udset sig russisk klub.

Den russiske klub FC Ufa kan være tæt på at blive solgt, og to af de største opkøbere af fodboldklubber på verdensplan viser angiveligt interesse.

Russiske medier skriver, at både City Football Group og Red Bull står klar til at købe FC Ufa, der aktuelt er placeret i midten af landets bedste række.

Læs også:Brøndby-fans hænger bannere på stadion: 'Fuck Red Bull'

City Football Group, som står bag Manchester City, købte i sidste måned belgiske Lommel SK og ejer nu ni klubber i ni forskellige lande. FC Ufa kan dermed blive den tiende klub under City Football Groups paraply.

Det kan dog meget vel ende i en form for budkrig mod Red Bull, der står bag Red Bull Salzburg, RB Leipzig, Red Bull Brasil og New York Red Bulls. Energidrikselskabet er desuden engageret i blandt andet Formel 1 og ishockey.

Læs også:Ekspert om Brøndby-manøvre: Det er ligesom at tisse i bukserne

I FC Ufa er blandt andre den tidligere FC Midtjylland-spiller Sylvester Igboun på lønningslisten, men han er i denne sæson udlejet til Dinamo Moskva. Nigerianeren har et år tilbage af sin aftale med FC Ufa. 

Læs også:Red Bull-kender: Brøndby-køb vil afvige fra deres normale strategi

Læs også:Jan Bech Andersen forlænger sin støtteerklæring i Brøndby IF

Læs også:Jan Bech Andersen åbner op for en medinvestor i Brøndby