Video : Tipsbladet
Generelle

Medie: Spillerne i FC Midtjyllands søsterklub går ned i løn

Ifølge det engelske medie Mirror bliver Brentford den første klub i den næstbedste engelske række, der går ned i løn.

De har en del danskere på kontrakt - både i trænerstaben, på ledelsesgangen og i spillertruppen - og nu kan nogle af de danskere se frem til at blive de første i the Championship til at gå ned i løn.

Det engelske medie Mirror erfarer onsdag, at den lille London-klub som den første i the Championship har indgået en aftale med spillerne, der betyder, at de accepterer at gå ned i løn, mens der ikke spilles fodbold på grund af coronavirus-krisen.

Læs også:Sidste punktum er sat for Hareide: Det har været en fantastisk tid

Ifølge mediet kan spillerne under perioden med lønnedgang maksimalt tjene lidt mere end 42.000 kroner om ugen. For en almindelig lønmodtager er en ugeløn på 42.000 mange penge, men i moderne fodbold er det ikke specielt meget - heller ikke i Brentford, der har et af de mindste budgetter i the Championship.

Klubben, der er trænet af Thomas Frank, ligger nummer fire i den næstbedste engelske række med ni runder igen, og den plads giver adgang til playoffkampe om oprykning til Premier League.

Læs også:Jeppe Andersen nyder større tilskuerinteresse i Sverige

Det er ventet, at flere klubber følger trop og skærer i lønnen for at holde sig gående, mens der ikke spilles fodbold.

Brentford er - som FC Midtjylland - ejet af engelske Matthew Benham.

Læs også:FCM-talent om dansk Brentford-spiller: Det er sindssygt motiverende

Læs også:FC Midtjylland-profil: Her kan vi blive bedre i Europa

Læs også:Sådan rammer coronaen Premier League: Aston Villa