Gian Piero Gasperini har gjort det ganske klart og tydeligt: Simon Kjær kommer ikke til at spille nogen afgørende rolle for Atalanta.
I forbindelse med Champions League-opgøret i Donetsk mod Shakhtar sagde cheftræneren, at Kjær har haft problemer med at tilpasse sig klubbens spillestil, og alt tyder på, at danskeren skal finde sig en anden klub i det nuværende transfervindue.
Læs også:Afstemning: Hvor spiller Simon Kjær, når transfervinduet lukker?
Heldigvis for det danske landshold og Simon Kjær selv mangler han imidlertid ikke tilbud.
Først blev SPAL sat i forbindelse med den 30-årige forsvarsspiller, og derefter meldte Sampdoria sig på banen. Tirsdag erfarer den tyrkiske TV-station TRT Sports, at Galatasaray har haft besøg af Kjærs agent, Mikkel Beck.
Læs også:Tættere på afsked: Kjærs erstatning i Atalanta er på vej
Ifølge mediet er særligt cheftræner Fatih Terim fan af Kjær, og han vil rigtig gerne have danskeren til klubben.
Simon Kjær spillede fra 2015 til 2017 hos ærkerivalerne fra Fenerbahce. Han er på nuværende tidspunkt på kontrakt i Sevilla.
Læs også:Medie: Simon Kjær-agent skal mødes med Serie A-klub
Læs også:Serie A: Ibrahimovic fik comeback for Milan - Ronaldo lavede hattrick
Læs også:Spår Jon Dahl stor succes som træner: Og her tænker jeg på internationalt plan