Han har gået ledig siden slutningen af sidste sæson, hvor Vendsyssel FF sagde farvel til Jens Berthel Askou. Klubben endte med at rykke ud af Superligaen, og Askou har ikke haft et trænerjob siden.
Men det har kriblet i fingrene, har han fortalt til tipsbladet.dk, og han er da også blevet sat i forbindelse med jobbet i Esbjerg, der har været ledigt, siden klubben fyrede John Lammers i september.
Læs også:Medie: Tidligere norsk landstræner spøger i Esbjerg
Det lader dog ikke umiddelbart til, at det ender med Askou i Esbjerg, for den 37-årige fodboldtræner gæster i øjeblikket Færøerne, hvor han er inviteret til HB - Havnar Boltfelag - der ligger i Torshavn. Det skriver mediet in.fo.
Klubben, der vandt mesterskabet i sidste sæson, leder efter en ny træner, efter islandske Heimer Gudjonsson valgte at stoppe, og klubben leder angiveligt efter en ny udenlandsk træner.
Læs også:Esbjerg fB blev tilbudt Sven-Göran Eriksson
Her kommer Askou altså ind i billedet.
Han er dog ikke den eneste dansker, der er rejst til Torshavn, for med sig har han tidligere Superliga-angriber Søren Frederiksen, der kan ende med at blive Askous assistent, hvis altså beøsget ender med at kaste en aftale af sig, lyder det fra det islandske medie.
Søren Frederiksen, 47 år, har ligesom Askou trænererfaring fra øverste hylde, hvor Frederiksen har været assistenttræner i Viborg FF. Efter stoppet som assitent i Viborg har Søren Frederiksen arbejdet som sælger.
Læs også:Duncan bombede i serie 4-debut: Når man scorer seks mål, er det vel godkendt
Læs også:Tidligere Vendsyssel-træner vil i gang: Jeg savner det helt sindssygt
Læs også:Tidligere EfB-spiller sættes i forbindelse med cheftrænerjobbet i klubben
Læs også:Superligaens målrekord står for fald: Hatten af for Morten "Duncan"
Læs også:Duncan tæt på at blive alle tiders topscorer: Fed rekord at have